Mød borgmesteren til debatmøde i Strøby Egede
Strøby Egede: På tirsdag i næste uge skal Venstre Stevns’ medlemmer afgøre, hvem der skal repræsentere partiet som borgmesterkandidat. I den forbindelse er der mulighed for at møde borgmesteren til et offentligt møde.
Tirsdag den 30. august skal medlemmerne af Venstre Stevns beslutte, hvem der skal repræsentere partiet som borgmesterkandidat til næste kommunalvalg. I den forbindelse holder partiet et offentligt møde, hvor der vil være mulighed for at møde den sidddende borgmester, Mogens Haugaard, skriver Dagbladet Stevns.
Det offentlige møde vil foregå onsdag den 24. august fra klokken 19.00 til klokken 21.00 i fælleslokalet i Kystparken lige ved siden af Strøby Egde Bibliotek. Der er mulighed for køb af øl og vand.
Læs også: Flemming Petersen er ny Venstre-formand
Til mødet er også Inge Milbrat (V), som er bosat i Strøby Egede. Hun er kendt for at stå ved sine holdninger, og har siden den 1. januar, hvor hun kom i Kommunalbestyrelsen, stemt imod sin partigruppe i principielle sager.
Et af de helt store emner på mødet vil være byens udvikling.
Kommentarer