Møde om kommunens første frivillighedscenter

Hårlev: Stevns Kommune afholder informationsmøde om processen med etablering af det kommende frivillighedscenter i Hårlev
Torsdag den 8. januar 2015 fra klokken 17.00 til 18.30 afholder Stevns Kommune informationsmøde om processen med etablering af det kommende frivillighedscenter. Mødet foregår i mødelokalerne ved Hårlev Hallens cafeteria.
Det første skridt til etableringen af Stevns kommunes kommende frivillighedscenter blev taget på dialogmødet om rammerne for det frivillige arbejde i Stevns kommune i slutningen af september måned.
Læs også: Dialogmøde om frivilligt arbejde er flyttet
Her var alle stevnsborgere, med interesse for frivilligt arbejde inviteret til en dialog om blandt andet det kommende frivillighedscenter. Fremmødet var stort, der var god stemning, og der fremkom mange gode forslag til rammer og indhold i det kommende frivillighedscenter.
Nu tager kommunen det næste skridt. Frivillighedscenterets fysiske rammer er der allerede, nemlig i det tidligere rådhus i Hårlev, men indholdet, det mangler.
Derfor inviterer Stevns kommune igen til møde. Denne gang med det formål at få nedsat en arbejdsgruppe, der vil engagere sig i arbejdet med at få etableret frivillighedscenteret.
Frivillighedscenteret skal være de frivilliges sted, og derfor er det vigtigt, at etableringen af centeret sker i et samarbejde mellem frivillige og Stevns kommune.
Frivillighedscenteret skal efter planen åbne dørene den 1. juni 2015. Der er nok at tage fat på og afsæt i, blandt de gode forslag og ønsker, der kom frem på dialogmødet i september måned.
Alle der er interesseret i at deltage i arbejdet med etableringen af frivillighedscentret, opfordres til at deltage i informationsmødet og hør mere om processen, og hvad der forventes af de frivillige.
På mødet nedsættes en arbejdsgruppe.
Alle er velkomne.
Men man skal tilmelde sig senest mandag den 5. januar 2015 til frivillighedskoordinator Lene Bruun Hansen på e-mail: lenehans@stevns.dk – eller på telefon 61 13 12 74.
Hvis man ikke har mulighed for at deltage i mødet, men gerne vil deltage i en arbejdsgruppe, kan man kontakte frivillighedskoordinatoren og høre mere.
Informationsmødet foregår torsdag den 8. januar fra klokken 17.00 til 18.30 i mødelokalerne ved Hårlev Hallens cafeteria
Dagsorden
- 1. Velkomst
- 2. Præsentation af rumplan og tanker bag
- 3. Orientering om processen
- 4. Nedsættelse af arbejdsgruppe
- 5. Den videre proces
- 5. Eventuelt.
Kommentarer