Rødvig

Møde med Plan og Teknik-udvalget om Rødvigs fremtid

Rødvig Borgerforening deltog i Plan og Teknik-udvalgets møde den 10. januar vedrørende Udviklingsplan Rødvig.

Tirsdag den 10. januar klokken 15.30 deltog repræsentanter for bestyrelsen i Rødvig Borgerforening i Plan og Teknik-udvalgets møde vedrørende Udviklingsplan Rødvig.

Rødvig Borgerforening gennemførte i efteråret 2016 en afstemning blandt borgerne i Rødvig om forslagene i udvalgets ’Udviklingsplan for Rødvig’. På baggrund af denne afstemning foreslår borgerforeningen blandt andet at flytte stationen i Rødvig.

Læs også: Rødvig ønsker at stationen flyttes

Foreningen har til hensigt at søge finansiering fra både LAG/EU og de større vigtige fonde, såsom Realdania, Bygge- og Anlægsfonden, Danske Bank Fonden, Nordea Fonden og A.P. Møller Fonden om midler til delvis finansiering af udvalgte projekter, og ville derfor gerne have en diskussion med udvalget om prioriteringerne af projekterne.

På mødet afleverede borgerforeningen et notat om ’Rødvigs udvikling’

Man kan læse mere om mødet i referatet fra Plan og Teknik-udvalgets møde, dagsordenspunkt 404 på kommunens hjemmeside.

 

Kommentarer