Sigerslev

Møllegårdsvej 3 i Sigerslev sendt på tvangsauktion

SKAT Inddrivelse har sendt ejendommen Møllegårdsvej 3 i Sigerslev på tvangsauktion.

Ejendommen Møllegårdsvej 3 i Sigerslev beskrives som nedrivningsmoden.

Ejendommen er ikke fremkommelig, idet den er groet til i træer, buske med videre. Ejendommen kan knapt ses fra vejen, idet hele ejendommen fremstår som skov eller højtvoksende buske.

Ifølge BBR er ejendommen opført i 1907 med et samlet boligareal på 96 m². Iflg. BBR er ejendommen bestående af køkken, bad samt 3 værelser. Til ejendommen hører udhus på 15 m², men det fremgår ikke af BBR hvornår dette er opført.

Ejer har oplyst, at der har været adskillige indbrud på ejendommen efter hans fraflytning for mange år siden.

Ejendommen må betragtes som nedrivningsmoden.

Ejendommen kan ses på www.tvangsauktionssiden.dk.

Grunden er på 1.083 m², heraf vej 245 m².

Ejendomsværdien er sat til 670.000 kroner, heraf grundværdi 303.400 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 25. oktober klokken 09:00 ved Retten i Roskilde

Kommentarer