Morten Pedersen stopper i Meny
Store Heddinge: Morten Pedersen, der har været chef for supermarkedet i Østergade siden 2005, stopper på grund af sygdom.
Fredag den 30. oktober mellem klokken 10 og 16 afholdes der afskedsreception for Morten Pedersen, der siden 2005 har været chef for supermarkedet i Østergade. Receptionen afholdes i et telt, der bliver stillet op på parkeringspladsen ved Meny på Østergade.
Morten Pedersen fik for et års tid siden konstateret prostatakræft, og han har udsigt til længerevarende behandlingsforløb.
– Helbredet er ikke, hvad det har været, og det har tæret på kræfterne, så nu har jeg sagt ja til at blive salgsleder for Købmandshuset, hvor jeg bedre kan prioritere min tid i det daglige og trappe lidt ned i antallet af timer, jeg bruger på at arbejde, siger Morten Pedersen til Dagbladet.
Souschef Michael Petersen overtager ansvaret for butikken, indtil der er fundet en efterfølger.
Fotos: Bjørn Billstrøm, Junior Foto.
Kommentarer