Mortensaften står for døren, og for mange betyder det, at der står and på menuen. Men indpakningen kan skjule den dårlige dyrevelfærd, så forbrugerne kommer til at vælge en and, som har levet under ringe forhold, mener Dyrenes Beskyttelse.

Det kan være uoverskueligt at vælge en and med god dyrevelfærd til mortensaften. Emballagen på ænderne fortæller fx sjældent, om dyrene er blevet næbkuperet. Derfor guider Dyrenes Beskyttelse forbrugerne til nemt at finde de ænder i køledisken, som har haft adgang til det fri. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse.

Med de mange mærkeordninger og forskellige navne på ænderne i køledisken kan det være en jungle for forbrugerne at vælge en and til mortensaften eller jul, der har haft adgang til åben himmel, badevand og ikke er blevet næbkuperet.

–Det er faktisk svært for forbrugeren, ud fra emballagen, at vurdere, om anden rent faktisk har haft et godt liv med god dyrevelfærd. Producenterne reklamerer jo ikke ligefrem med næbkupering for eksempel, siger chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen og fortsætter:

–Derudover bliver ænder med vidt forskellig opvækst jo solgt under det samme navn som fx Oscar eller Anton. Men det har intet med dyrets levevilkår eller dyrevelfærd at gøre at personificere produktet med et navn.

Dyrevelfærd hos ænder afhænger blandt andet af forskelle mellem anderacerne, og om de får klippet næb og klør, samt om de har adgang til åben himmel og badevand.

Det sikre valg er ligefor

Hvis man vil undgå at støtte opdræt af ænder med dårlig dyrevelfærd, skal man gå uden om de udenlandske berberiænder, da de bliver næbkuperet rutinemæssigt.

Næbkupering eller næbtrimning sker ved, at man fjerner det yderste af næbbet, og det gør man især på berberianden, som er en mere aggressiv race, der skader hinanden, når de holdes mange sammen. Derfor er en tommelfingerregel at undgå berberianderacen, når man står ved køledisken. Pekingænder bliver fx ikke næbkuperet.

–Går man desuden efter ænder med vores mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller Ø-mærket, kan man være sikker på, at der er taget god hånd om ændernes dyrevelfærd. Her er der nemlig høje krav til, at ænderne kan udleve deres naturlige adfærd med blandt andet adgang til det fri og krav om dagslys og badevand, siger Pernille Fraas Johnsen.

Vælger man en and, der er mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller ø-mærket, kan man spare en masse tid ved køledisken på at studere forskellen mellem de enkelte opdræt.

FAKTABOKS

Sådan har ænderne det under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

• Adgang til udeareal, hvor ænderne kan bevæge sig frit og udleve naturlig adfærd.
• God plads i stalden, når de også har adgang til indeareal.
• Krav om dagslys, så ænderne har en naturlig døgnrytme.
• Altid adgang til vand, så næb, næsebor og hoved kan holdes rent.
• Ænderne lever hovedparten af deres liv på friland.
• De transporteres med kortere afstand til slagteriet.