Mød hjemmeværnet på Stevnsfort på søndag
Stevns: Hjemmeværnet afholder informationsdag på Koldkrigsmuseum Stevnsfort på søndag
Hjemmeværnskompagni Stevns, Politihjemmeværnskompagni Køge og Marinehjemmeværnsflotille 368 Køge afholder i samarbejde med Koldkrigsmuseum Stevnsfort informationsdag på Stevnsfort søndag den 12. maj, på informationsstanden vil man også finde hjemmeværnets rydningsassistenter.
Der vil før og efter den normale guidede rundtur på Stevnsfort vær mulighed for at besøge hjemmeværnets udstillings- og informationsstand, som vil være placeret ved siden af ankomstbygningen.
På informationsstanden vil der være personel fra såvel Hærhjemmeværnet, Politihjemmeværnet og Marinehjemmeværnet, her vil der være mulighed for at få generelle oplysninger om hjemmeværnets opgaver, udrustning, våben m/m. ligeledes om optagelses- og uddannelsesmuligheder.
I informationsområdet finder man også Hjemmeværnets rydningsassistenter og deres udstyr, rydningsassistenterne vil flere gange i dagens løb demonstrerer dette udstyr, de nøjagtige tidspunkter vil kunne ses på informationsstanden.
Rydningsassistenterne er frivillige hjemmeværnssoldater der er på vagt i døgndrift til støtte for Hærens Ammunitionsrydningstjeneste
For dem der har lyst, vil der være mulighed for at smage på feltrationer.
Besøg Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Hjemmeværnet søndag den 12. marts, fra klokken 10.00 til 17.00.
Kommentarer