Motionsbingo i Gjorslev Bøgeskov søndag

Gjorslev Bøgeskov: Bliv forpustet af at spille bingo mens du får motion med Motionsklub Stevns på søndag.
Søndag den 17. april afholder Hjerteforeningens Motionsklub Stevns et af deres meget populære arrangementer ‘Motionsbingo’ i Gjorslev Bøgeskov.
Det er alletiders chance for at kombinere spændingen, ved at få hele pladen fuld med en rask gåtur på en times tid i den friske luft. Ruten er på 4-5 km så de fleste kan være med.
Ved start kan deltagerne købe bingoplader med 6 billeder på. De koster 10 kroner stykket. Undervejs på ruten er der ophængt en række motiver og en fuld plade udløser selvfølgelig en lille gave.
Det anbefales at medbringe lige penge og en blyant til afkrydsningen.
Motions Bingo foregår søndag den 17. april med atrte mellem klokken 10.00 og 11.00. Mødestedet er parkeringspladsen ved havnen i Gjorslev Bøgeskov, Bøgeskovvej 8, Store Heddinge.
Kommentarer