Store Heddinge

Motorcyklist fra Store Heddinge hårdt kvæstet

Store Heddinge: En 45-årig mand kom alvorligt til skade, da han kørte galt på sin motorcykel på Hærvejen i Store Heddinge søndag eftermiddag Den 45-årige mand fra Store Heddinge kørte uden styrthjelm, da han klokken lidt over fem i går eftermiddags kørte galt på sin motorcykel.

I en venstrekurve på Hærvejen i Store Heddinge kørte manden af uvisse årsager lige ud i stedet for at dreje. Han fortsatte derefter cirka 100 meter ud på en mark, hvor han landede hårdt kvæstet.

En lægehelikopter bragte den 45-årige til behandling på Rigshospitalet. Senere på aftenen oplyste hospitalet at manden havde pådraget sig alvorlige skader i hovedet samt brud på højre ben, kraveben og skulderblad.

En bilinspektør blev tilkaldt til undersøgelse af uheldsstedet samt motorcyklen, for at belyse hvad der har forårsaget ulykken.

Kommentarer