Store Heddinge

Motorvej spærret efter færdselsuheld – Sydmotorvejen

Torsdag Kl. 06.11 blev politiet via alarm 112 sendt til et færdselsuheld på motorvejen, hvor 3 biler var kørt sammen. Uheldet skete 1,5 km før afkørsel 33 – Lellinge.

Uheldet skete da en 50-årig mand fra Vordingborg kørte i sin personbil mod nord og for sent opdagede, at de forankørende var bremset op i den tætte morgentrafik.

Han påkørte derfor den forankørende personbil, der blev ført af en 20-årig mand fra Haslev, hvis bil blev skubbet frem i en personbil, som blev ført af en 49-årig mand fra Haslev. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men uheldet spærrede motorvejens to vognbaner, så bilister kun kunne passere i nødsporet. Først da bugseringskøretøjer kom frem til stedet og fik fjernet de havarerede biler, kunne motorvejen igen åbnes omkring kl.07.45. Der opstod en 7-8 km lang kø på motorvejen.

Mens politiet var på stedet blev der uddelt bøder til forbipasserende bilister, der overtrådte færdselsloven. To talte i håndholdt mobiltelefon og to havde ikke spændt sikkerhedsselen.

En 60-årig mand gav politi og redningspersonale en ”skråt op” finger idet han passerede uheldsstedet, og blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 60-årige kan forvente at modtage en bøde som følge af sigtelsen

Kommentarer