Mountainbiking ud over det sædvanlige

Rødvig: Skulle man have lyst til at forsøge sig på mountainbike i et enestående terræn, så er muligheden der i sommerferien.
I perioden fra den 10. juli til den 2. august er det nemlig muligt at købe sig til en oplevelse på mountainbike i Boesdal Kalkbrud ved Rødvig.
Det er Øreferie-projektet, der tilbyder tre timers kørsel med instruktør for 295 kroner. Prisen er inklusive cykel og dertilhørende hjelm, og det skal bemærkes, at deltagelse sker på eget ansvar.
Læs også: Svenskere fristes til at holde ferie på Stevns
Boesdal kalkbrud var i brug fra 1914 til slutningen af 80´erne og er nu udlagt til rekreativt område og ejet af Stevns kommune. Kalkbruddet fremstår som et kæmpe hul i jorden, men med stier og stejle skrænter, blotlagt flint og spor efter udsavning af bygningssten.
Hvis man ikke har muligheden for at give sig selv denne oplevelse i sommerferien, kan vi på Stevns.nu trøste de interesserede med, at tilbuddet også gælder i efterårsferien i uge 42.
Vil du vide mere om tid, sted og køb af billet? læs her.
Kommentarer