Mozarts Tryllefløjten i Snurretoppen på lørdag
Store Heddinge: På lørdag viser Opera i Snurretoppen Mozarts ”Tryllefløjten”i en optagelse fra Salzburg Festival 2012
Lørdag den 13. april kan man opleve operaen Tryllefløjten i Snurretoppen. Den iørefaldende musik gør den til en af verdenens mest populære operaer, både hos den erfarne operaelsker og hos begyndere.
Da Wolfgang Amadeus Mozart døde som 35-årig i december 1791, efterlod han sig blandt meget andet 41 symfonier og 27 klaverkoncerter. Og 13 operaer. Den sidste af operaerne havde premiere kun få uger før komponistens død. Det var ”Die Zauberflöte”, i Danmark bedre kendt som ”Tryllefløjten”.
Man kan læse meget mere om operaen på Snurretoppens hjemmeside.
Prisen på 200 kroner er inklusive et glas vin i pausen.
Forestillingen varer i fire timer.
Mozarts ”Tryllefløjten”vises Lørdag den 13. april klokken 19.30 i Snurretoppen, i Algade i Store Heddinge
Faktaboks:
Wolfgang Amadeus Mozart, døbt Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart, (27. januar 1756 i Salzburg – 5. december 1791 i Wien) var en østrigsk komponist. Han er almindeligt anerkendt som en af de største komponister af klassisk musik. Han er en af wienerklassikkens mestre og en af de mest populære komponister nogensinde.
Kilde: Wikipedia
Kommentarer