Museum fortæller om Stevns Klint som Verdensarv
Højerup: Hver dag i sommerferien er der aktiviteter for børn og voksne om Stevns Klint som verdensarv ved Stevns Museum i Højerup
Hver dag fra mandag den 7. juli til søndag den 10. august er der aktiviteter for børn og voksne om Stevns Klint som UNESCO verdensarv og dinosaurernes uddøen ved Stevns Museum. Der er også en daglig guidet tur om Stevns Klint som verdensarv.
Mellem klokken 11 og 14 kan børn ifølge med voksne jagte dinosaurer med Stevns Klint App, løse verdensarvsquizzen og deltage i konkurrencen om en præmie, tage på tidsrejse tilbage i Jordens historie og meget mere.
Fra klokken 14 til 15 kan man tage med på en guidet tur om Stevns Klint som UNESCO verdensarv. På den guidede tur besøger man Stevns Museum, får historien om dinosaurernes uddøen og ser Stevns Klint.
Man kan også selv besøge udstillingen om Stevns Klint som UNESCO verdensarv på Stevns Museum. Museet har åbent hver dag i juli og august fra klokken 10 til 17.
Prisen er 25 kroner for både voksne og børn. Billetter købes på Stevns Museum.
Med billetten kan man:
– besøge Stevns Museum,
– deltage i aktiviteter for børn om Stevns Klint som verdensarv og dinosaurernes uddøen ifølge med voksne
– deltage i guidet tur om Stevns Klint som UNESCO verdensarv
Arrangementer forgår på Stevns Museum, Højerup Bygade 38, 4660 Store Heddinge
Kommentarer