Store Heddinge

Museumsdirektør Tove Damholt er sygemeldt

tove_damholt

Stevns Kommune: Museumsdirektør Tove Damholt, Østsjællands museum, er blevet sygemeldt frem til den 16. januar 2016.

Museumsdirektør Tove Damholt, der som leder af Østsjællands Museum også er chef for Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Stevns Naturcenter, er blevet sygemeldt frem til den 16. januar 2016. Det har formand for museumsbestyrelsen Jens Carl Jørgensen, skrevet til Dagbladet.

-Tove Damholt er sygemeldt, og forretningsudvalget har konstitueret Ilse Sørensen som daglig leder til 17. januar 2016. Vi ønsker Tove rigtig god bedring og ser frem til at se hende tilbage i sin stilling«, skriver Jens Carl Jørgensen ifølge Dagbladet.

Læs også: Museumsdirektør Tove Damholt har fået ridderkorset

Østsjællands Museum ligger ved Højeruplund ved Stevns Klint. Østsjællands Museum driver udstillingerne; Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Stevns Museum i Højerup, Geomuseum Faxe, Stevns Naturcenter, Haslev Museum, Lille Heddinge Rytterskole samt Rasmus Svendsens Skole i Faxe.

Østsjællands Museum er en selvejende institution, der modtager faste driftstilskud fra Stevns og Faxe kommuner samt fra staten.

Østsjællands Museum har ansvar for nyere tids kulturhistorie for Stevns og Faxe kommuner samt det geologiske ansvar for Stevns, Faxe, Vordingborg, Køge, Greve og Solrød kommuner.

Kommentarer