Strøby

Musikken står stærkt og bredt på Sol over Stevns

En række lokale bands og kendte musiknavne stiller op på Sol over Stevns scenen den 2. juni.
“For en førstegangs musik- og markedsdag som vores, synes vi, at vi har sammensat et godt, kvalitativt og bredt program. Programmet har både en række nye talenter, og så nogle lidt mere erfarne bands og solister. Det er vigtigt for os, at musikken favner bredt, så der er noget for enhver smag”, siger Pernille Worm, ansvarlig for musikprogrammet ved  Sol over Stevns.
Om Sol over Stevns
Sol over Stevns er en frivillig forening, der er startet med det formål at arrangere en musik- og markedsdag på Stevns.
Sol over Stevns afholdes den 2. juni kl. 10-24 på banerne ved Strøby Idrætscenter. Dagen byder på børneaktiviteter, musik, idrætsforeninger, stevnske fødevarer, kunsthåndværkere, kræmmere, turist på Stevns. Der er gratis adgang til arrangementet.

Kommentarer