Musikskolens sommerkoncert en kæmpe succes
Store Heddinge: Stevns Musikskoles sommerkoncert på Store Heddinge skole var en kæmpe succes
Onsdag den 28. maj om aftenen afholdt musikskolen traditionen tro den årlige sommerkoncert og der var fuldt hus i hallen på Store Heddinge Skole. Rigtigt mange elever, søskende og forældre var mødt op for at høre koncerten.
På programmet var både rytmikhold, guitarorkester, verdensmusikorkester, kor og til sidst 7 elguitarelever og band som trykkede den af med Jimmi Hendrixs Purple Haze.
– Det er virkelig fedt at opleve den intense stemning når mange elever og lærere er sammen om at lave musik på scenen, siger musikskoleleder Søren Dahl-Pedersen.
Stadig ledige pladser i musikskolen til den kommende sæson
Hvis du går derude og godt kunne tænke dig at være med på scenen til næste år er der stadig ledige pladser i musikskolen i den kommende sæson.
Kig forbi musikskolens hjemmeside på www.stevnsmusikskole.dk og find ud af hvad du skal spille på.
Kommentarer