Når man ikke er født med en sølvske i munden, så kan man pynte lidt på sandheden
Sæsonens familieforestilling hos Stevns Teaterforening er en musikalsk komedie om fantasiens magt og fascinationen af det fremmede.
Året er 1817. På en strand i Sydengland finder man en ung forskræmt kvinde. Hun bærer turban, og taler et uforståeligt sprog. Men hvem er denne eksotiske skabning? Og hvor kommer hun fra?
Prinsesse Caraboo er den sande historie om den fattige Mary Wilcocks, der i starten af 1800-tallet tog fusen på det halve England ved at udgive sig for at være en eksotisk skibbruden prinsesse.
Hvis livet er slemt, er det fristende at pynte på sandheden for at skabe sig et ordentlig liv. En forestilling om en ung kvinde, der tager skæbnen i egen hånd.
”Her kan flere generationer tage hinanden med i teatret”, siger teaterforeningsforkvinde Lene Vestergård. ”Vi har haft Frk. Fracasos Kompagni på besøg før, også med en drabelig og fantasifuld historie med afsæt i historiske personers fantastiske liv.”
FAKTA
Teater Frk. Fracasos Kompagni
Prinsesse Caraboo
Lørdag 26. november 2022, kl. 13.00
Erikstruphallen
For de 7-11-årige og deres familier.
Varighed: 50 min
Billetter www.stevns-teater.dk
Børn: 60 kr.
Voksne, medlemmer: 60 kr.
Voksne, løssalg: 125 kr.
Medlemskab 2022-23: 100 kr. (gælder til juni 2023 – også til voksenforestillinger)
Medvirkende: Katharina Kamber og Anna Panduro
Instruktion: Jose Troncoso
Scenograf: Dorte Holbek
Musik: Rasmus Christensen
Mary Wilcocks:
Kommentarer