Strøby Egede

Naturbevarende forening har 20 års jubilæum

maglehoej

Hårlev: Tryggevælde og Stevns Ådals Bevarelse, blev stiftet i maj 1995 og har dermed 20 års jubilæum i maj 2015.

Søndag den 10. maj fejrer foreningen til Tryggevælde og Stevns Ådals Bevarelse 20 års jubilæum.

Festlighederne starter klokken 12.30 på Maglehøj, med indvielse af en ny tænkebænk. Derefter vil Torben Dehn, konsulent, mag. art. ansat i kulturstyrelsen fortælle om undersøgelserne inde i højen, og hvorfor den er lukket. Svend-Bjørn Keil vil fortælle lidt om den naturpleje, bestyrelsen udfører på Maglehøj.

Dagens program fortsætter klokken 13.30 på “Mødestedet” i Hårlev. Først vil Torben Dehn vil fortælle om Maglehøj og dens hemmeligheder. Dernæst vil foreningens tidligere formand gennem 20 år Ella Pedersen afholde en jubilæumstale. Desuden vil Bjarne Østergaard, formand for Natur-, Fritids- og Kulturudvalget i Stevns Kommune, holde en kort tale.

Efter talerne bliver der levende musik, “De Gedigne Degne” vil spille jazz og foreningen giver kaffe og kage.

-Vi håber rigtig mange af vores medlemmer, samarbejdspartnere og venner vil komme og være med til at gøre dagen ekstra festlig, står der på foreningens hjemmeside.

Foreningens 20 års jubilæum fejres søndag den 10. maj fra klokken 12:30 på jættehøjen Maglehøj, der ligger ved Maglehøjvej, 4652 Hårlev. Festligheder fortsætte klokken 13:30 på “Mødestedet”, Bredgade 1 i Hårlev.

Kommentarer