Rødvig

Nej til campingvogne i sommerhusområde i Rødvig

Rødvig: En beboer på Maelskifterne har bedt kommunen om lov til at have sin campingvogn stående på sin sommerhusgrund, men har netop fået afslag

Det er ifølge lokalplanen for sommerhusområdet i Rødvig ikke lovligt at have en campingvogn stående på sin grund. Derfor havde ejeren af et sommerhus på Maelskifterne søgt om dispensation, så campingvognen lovligt kunne stå opbevaret på grunden.

Kommunalbestyrelsen besluttede i denne uge, at der ikke kan gives dispensation og campingvognen skal derfor fjernes.

Ejeren af campingvognen har campingvognen stående på sommerhusgrunden året rundt og bruger den ofte til vinterture og sommerture. Ejeren er på efterløn og bruger sommerhuset til helårsbolig – men campingvognen må nu finde et andet sted at bo.

Kommentarer