Strøby

’De Ni Læsninger’ i Strøby Kirkelade onsdag

Se billedserie

Strøby kirke inviterer til én af årets stemningsfulde gudstjenester, ’De Ni Læsninger’, der finder sted i Strøby Kirkelade, onsdag aften.

Onsdag den 21. december klokken 19.00 inviterer Strøby kirke til én af årets stemningsfulde gudstjenester, ’De Ni Læsninger’, der finder sted i Strøby Kirkelade i Strøby Kirkelade.

Ingen jul i Strøby Kirkelade uden De 9 Læsninger!

Traditionen tro indbyder Strøby denne aften til en stemningsmættet gudstjeneste med smuk musik både fra kirkens pigekor, kirkesanger/korleder Maria B. Høyer, organist Vibeke Vanggaard og fløjtenist Winnie Bugge Frandsen.

Musikken vil føre os igennem de ni bibeltekster, der begynder med syndefaldet i Paradisets Have og ender i Guds frelse til Jorden. Bibelteksterne vil blive læst af repræsentanter for sognets foreninger.

Man vil blandt andet kunne opleve ’Luk julefreden ind’ af Michael Bojesen, og som fællessange ’Kom, alle kristne’ og ’Hør, hvor englesangen toner’.

– Desuden har Maria og Vibeke helt sikkert noget ganske vidunderligt til os i ærmet, siger Lene Krause Jensen fra Strøby kirkekontor.

Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på et lille traktement.

I forbindelse med gudstjenesten tager menighedsrådet afsked med sognets organist gennem 10 år; Vibeke Vanggaard, der har søgt nye udfordringer som domorganist ved Maribo Domkirke.

Fotos: Vicky Stokbæk

Kommentarer