Nisserne i Algade har premiere lørdag
Store Heddinge: Stevns Amatør Scene har premiere på årets juleforestilling Nisserne i Algade
Lørdag den 29. november klokken 14 har Stevns Amatør Scene premiere på Nisserne i Algade, et juleeventyr, i Snurretoppen.
Et helt nyt eventyr om, hvad der kan ske, når der bliver vendt op og ned på alting i gode, gamle Algade, så nisserne rundt om på gadens lofter mister deres sædvanlige gode nisse-drillehumør – og allerværst: Nissefar nægter at bringe julegaverne ud til byens børn!
Billetterne koster 70 kroner og de kan købes hos Kop & Kande samt bestilles hos Mona Gregers Bielsen på telefon 4183 2078 eller Alice Lindstedt på telefon 6661 5101.
Forestillingen spilles også søndag den 30. november kl. 14, tirsdag den 2. og onsdag den 3. december kl. 15.30 samt lørdag den 6. og søndag den 7. december kl. 14.
Kommentarer