Strøby Egede

Noble Dance indleder det nye år i aften

nobledans

Strøby Egede: Baldanserne fra Noble Dance afholder årets første danseaften i aften i Strøbyhallen

Onsdag den 8. januar starter Noble Dance op igen efter juleferien. “Noble Dance” er en forening for historiske herskabs- og baldanse, der blev stiftet den 13. marts 2013. De danser hver onsdag aften i Strøbyhallens lille sal ved siden af fitnesscenteret, .

Danserne hos Noble Dance danser blandt andet Les Lanciers, Pariserkvadrillen, Le prince Imperial, Kronprinsesse Marys kvadrille, Moulinetpolka, Britta Polka og mange flere.

– Selvfølgelig kan man bare dukke op, men det er bedst for alle parter, først at kontakte vores instruktør, som er Søs Mejer, Strøby Egede, fortæller Nonni Ahlgren, fra Noble Dance.

Interesserede kan kontakte instruktør Søs Mejer, enten på mobil 24611819 eller via e-mail: sm@hensoe.dk.

Alle er velkomne. Det koster 25 kroner per gang at danse med.

I det omfang de kan nå det – tager danserne meget gerne ud og give opvisning. Når de er ude til opvisning, er de altid klædt i galla.

Noble Dance danser hver onsdag aften fra klokken 19.15 til 21.45 i Strøbyhallen, Lendrumvej 3, Strøby.

Kommentarer