Nu kommer borgerrådgiverfunktionen
Borgerrådgiverfunktionen placeres administrativt i kommunens juridiske sekretariat, som ikke er en del af den daglige sagsbehandling og dermed er uafhængig af de forskellige fagcentre.
Det juridiske sekretariat består af tre medarbejdere, som alle er klædt på til at rådgive borgerne inden for hver deres områder.
Det er gratis at bruge borgerrådgiverfunktionen.
Sådan kontakter du en borgerrådgiver
Udfylde formularen på vores side om borgerrådgivning på stevns.dk, og så ringer vi dig op, eller du kan skrive til borgerraadgiver@stevns.dk. Husk, at du ikke må skrive personfølsomme oplysninger.
Har du behov for at sende personfølsomme oplysninger til os, skal du i stedet bruge Digital Post på borger.dk.
Du kan også ringe i kommunens åbningstid på 56 57 57 57.
Hvad kan borgerrådgiveren hjælpe med?
- Hjælpe med at finde vej i den kommunale organisation
- Hjælpe med at forstå afgørelser, breve osv.
- Vejlede i, hvordan du kan klage over en afgørelse
Herudover arbejder rådgivningsfunktionen også internt i kommunen, ved at rådgive de forskellige fagcentre om god sagsbehandling.
Hvad må borgerrådgiverfunktionen ikke hjælpe med?
- Rådgiveren må ikke ændre på indholdet af en afgørelse
- Rådgiveren behandler ikke klager over det serviceniveau, der er besluttet politisk
- Klager over medarbejdere i kommunen
Sluttelig behandler rådgiveren ikke klager, som er, eller vil blive, indbragt for det kommunale tilsyn, domstolene eller Folketingets Ombudsmand.
Kommentarer