Store Heddinge

Nu også varm mad om mandagen

cafe_stevnen

Store Heddinge: Det sociale værested Café Stevnen i Algade serverer nu varm mad fire dage om ugen.

Alle er velkomne til at spise med når det sociale værested Café Stevnens køkken serverer varm mad, fire dage om ugen. Det koster 30 kroner for et måltid.

Maden laves af frivillige og det er tit ”mormormad” med et ”twist” der står på menuen. En gang om måneden står der fremmed mad på menuen. Alle er velkomne med menuforslag.

Mandag den 7. september klokken 17:30 er det første gang der er varm mad på en mandag og der står  svensk pølseret på menuen.

Man kan følge Café Stevnen på facebook.

Cafe Stevnen serverer varm mad mandage og onsdage klokken 17.30. Tirsdage og torsdage er det klokken 12.

Om Cafe Stevnen:

Det sociale værested Café Stevnen på Algade 33C i Store Heddinge er en café, en genbrugsbutik, et være- og aktivitetssted for borgere på Stevns.

Café Stevnen blev oprettet af en gruppe borgere i Stevns Kommune, som ønskede at etablere et sted, hvor der er mulighed for at skabe netværk, involvere sig aktivt eller bare få en kop kaffe og en sludder med andre mennesker uden at skulle forpligtige sig.

Café Stevnen, der åbnede officielt 1.juni 2012 benyttes allerede af mange forskellige mennesker – og er blevet et sted, hvor der knyttes nye kontakter omkring forskellige aktiviteter af social og tværkulturel karakter.

Stedet drives dels af en styregruppe og dels af en gruppe frivillige der varetager det daglige praktiske arbejde. Den daglige leder er ansat af KFUM’s sociale arbejde i Danmark.

Kommentarer