Store Heddinge: Men for halvandet til to år siden var der ikke meget at komme efter hos de to brystopererede kvinder, Anne Andersen og Anne Munch. Nu inviterer de andre kræftramte kvinde til cafémøder

Tekst og foto: Marianne Langvardt

–          Det var egentlig ikke en regulær dødsangst, der martrede os. For vi havde begge to besluttet os for, at vi ikke ville dø. Det var derimod det, at folk gik over på den anden side af fortovet, og undgik at tale med os – og så naturligvis kemoterapien, der var det værste. Eller  –  kommer det eftertænksomt – den gennemgribende utryghed.

Anne Andersen fra Rødvig og Anne Munch fra Magleby, begge over de 50 år, har begge gennemgået brystbevarende operationer i forbindelse med kræftbehandling.  Egentlig forstår de godt reaktionen hos deres omgivelser.

For mennesker, der ikke har prøvet det selv, ved ikke hvad det vil sige.

At få en diagnose på en dødbringende sygdom, er en ting.  At tulle rundt med det kæmpe hav af eksistentielle overvejelser er en anden. Men dertil kommer den alt overvældende og dræbende træthed krop og psyke gennemgår under kemoterapien.  Fornuften ved, at der ikke er nogen vej udenom, men livslysten trækker i en helt anden retning.

–          Bare det at lægge sig op på briksen for at få kemobehandling, og helt frivilligt at strække armen ud, for at modtage nålen. Og man ved, at alle sunde celler bliver angrebet. (Kemo er en medicinsk behandling med cellegifte, red.)

Da Anne Munch havde fået den sidste dosis kemo, oplevede hun en træthed så stor, at hun overvejede ikke at så ud af sin seng, for at gå på toilettet.

–          Der var absolut ikke mere energi. Jeg samlede mig om at trække vejret, fortæller hun.

Men så gav behandlingen bonus. Kræfterne vendte tilbage hos begge kvinder, og efter halvandet til to år efter nærmest stråler de af sundhed og overskud. Derfor har de taget initiativ til en café for brystopererede kvinder og kvinder som står foran en operation.

–          Vi vil gerne stille vores viden og erfaring til rådighed for andre brystopererede kvinder, for vi ved, hvad vi taler om, og vi ved, at det kan være en hjælp, siger Anne Andersen fra Magleby.

De to fandt sammen via deres døtre, der sås til en klassefest. Pigerne havde gået i skole sammen. Dengang havde de ikke specielt meget med hinanden at gøre, men kræften skabte et uundværligt sammenhold.

–          Vi var gode til at holde modet oppe hos hinanden, fortæller de. Det blev til en del gåture på Trampestien.

Walk and talk

Der bliver også trampet på Trampestien 21. august, når brystcafeen er klar igen efter sommerferien.

–          Vi plejer at holde til i 3FHuset på Bjælkerupvej nr. 7 i Store Heddinge. 3. tirsdag i måneden. I juli holder vi pause, men efter sommerferien er huset optaget, så vi har planlagt en travetur i stedet. Vi mødes på Kristians Ø i Rødvig og går til Boesdal. Dette arrangement er en ”Walk and talk” mellem klokken 19 og 21.

I aften 19. juni klokken 19.00 i 3FHuset gælder det bandagisten Amoena, der viser proteser og tøj til brystopererede.

Fakta om brystkræft

• Gennem de sidste 20 år er overlevelsen af brystkræft forbedret med 50 procent
• Kvinder har i dag 75 procent chance for at overleve
• Årligt dør der i Danmark omkring 1.300 kvinder af brystkræft.
• I gennemsnit dør cirka to procent af alle danske kvinder af brystkræft. Det svarer til 15 til 20 procent af samtlige kræftdødsfald hos kvinder
• Henvendelse ved konstatering af brystkræft: Kræftrådgivningen i Næstved, eller Lokalkomiteen ved Anny Borch, 3FHuset, mobil: 29 24 77 26

Kilde: Netdoktoren