Store Heddinge

Nutidige Landskaber

Se billedserie

Kulturloftet næste udstilling Nutidige Landskaber er med en ung billedkunstner, Anne Louise Blicher.

Se den i udstillingslokalet på 1. sal over Stevns bibliotek på Kirketorvet 2 i Store Heddinge
Udstillingen åbnes med fernisering: Lørdag den 13. oktober 2018 kl. 11.00 Alle er velkomne

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid indtil den 10. november 2018.
Man. 14.00 – 17.30
Ons. 14.00 – 16.00
Tors. 14.00 – 19.00
Tirs. og fre. 10.00 – 16.00
Lør. 10.00 – 13.00

Præsentation
Anne Louise Blicher er født i 1979, bor og arbejder i København.
Uddannelse: Anne Louise Blicher er uddannet i klassisk maleri og tegning fra Florence Academy of Art i Firenze
og Göteborg (2008 – 2011) samt er postgraduate fra Kungl iga Konsthögskolan i Stockholm i grafik (2014 –
2015).

Overordnet arbejder hun med forestillingen om ‘det naturlige’, tingenes natur, samt hvordan vi kan repræsentere
naturen i dag, hvor klimaforandringerne kan ses som det ultimative udtryk for menneskabt design.
Det gør hun igennem et nutidigt landskabsmaleri, der modsat Romantikkens klassiske syn på naturen, som noget
vi står og betragter, inddrager omgivelserne i jagten på det jordbundne sublime via imaginære projektioner, metaforiske

filtre, generative refleksioner og foldninger, der både er figurative og abstrakte.
Hun arbejder i forlængelse af de klassiske genrer, men det vigtigste er for hende er dét, som billedet leder en til at
se, ikke hvad det faktisk viser.

Når Anna Louise arbejder er der mange teknikker på spil, men for hende handler det ikke om teknikken i sig selv,
men nærmere det udtryk, som de forskellige teknikker kan bidrage med: Hun udtrykker selv på følgende måde:
”Jeg tænker det ikke så meget som forskellige teknikker, men nærmere som en arbejdsproces, fordi der er noget,
som jeg kan opnå med det ene, og noget, som jeg kan opnå med det andet. Jeg har en stor erfaring i teknikkerne,
så det er ikke fremmed for mig. Teknikkerne giver forskellige udtryk – jeg tænker ikke teknik, jeg tænker på resultatet”.

Foruden de grafiske værker vil udstillingen vise oliemalerier.
På gensyn på Kulturloftet 13. oktober 2018.

Kommentarer