Store Heddinge

Ny afdelingsformand for Lederne Østsjælland

Birgitte Skaarup, ny formand for Lederne Østsjælland.

Lederne Østsjælland har valgt ny afdelingsformand. Det bliver det hidtidige bestyrelsesmedlem Birgitte Skaarup.
Birgitte Skaarup, ny formand for Lederne Østsjælland. Lederne Østsjælland dækker over følgende kommuner: Lejre, Greve, Stevns, Roskilde, Solrød og Køge.

Birgitte Skaarup er blevet valgt som ny afdelingsformand for Lederne Østsjælland. Birgitte har været bestyrelsesmedlem i Lederne Østsjælland siden 2008 og har været medlem af Lederne siden 2005. Birgitte Skaarup er 55 år og til daglig forsikringschef i ALD Automotive.

Den nye afdelingsformand er glad for valget og ser frem til den nye udfordring.

– Mit vigtigste fokus vil være, at vi skal blive endnu bedre til at hjælpe vores medlemmer. Helt konkret har det høj prioritet at få dannet nogle flere netværk mellem vores medlemmer i afdelingen. Jeg vil gerne have dannet en masse netværksgrupper, så vores medlemmer har nogle at sparre og dele ideer og initiativer med. Jo stærkere et netværk vi får som ledere, jo bedre ledere tror jeg også, at vi bliver, siger Birgitte Skaarup.

Hun vil også generelt prøve at inddrage de cirka 6.400 medlemmer af Lederne Østsjælland noget mere i, hvordan afdelingen kan støtte dem. I løbet af foråret holder afdelingen hele to konferencer om henholdsvis employee advocacy den 2. april og motivation den 22. maj. Her glæder den nye afdelingsformand sig til at tale med medlemmerne og høre deres input.

– Konferencerne er en kærkommen mulighed for at tale med medlemmerne og høre, hvilke tanker de går med. Særligt glæder jeg mig til at høre, hvordan de mener, at vi bedst muligt kan hjælpe dem. Og så er det jo også en god mulighed for at få talt om de netværksgrupper, som jeg gerne vil sætte i gang, siger Birgitte Skaarup.

Kommentarer