Ny affaldsordning på vej – taksterne er godkendt
Samtidig skal økonomien i den nye affaldsordning falde på plads.
For at finansiere de øgede udgifter har Kommunalbestyrelsen besluttet at sætter taksterne op gældende ad to omgange. Fra årsskiftet kommer der en almindelig prisregulering, og fra den 1. maj kommer der en stigning som konsekvens af øgede udgifter i den nye affaldsordning.
Formand for Plan, Teknik og Miljø, Flemming Petersen fortæller:
‘Fra den 1. maj får alle husstande tre beholdere i stedet for to, og samtidig skal vi sortere i seks forskellige fraktioner. Det giver os en øget udgift, og fordi affaldsområdet er brugerfinansieret, betyder det, at vi bliver nødt til at sætte egenbetalingen op. Hvor stor prisstigningen vil være for den enkelte, afhænger af hvilken restbeholder, man har i dag samt størrelsen af den fremtidige beholder til rest-/madaffald’.
Fremover får stevnsboerne tre todelte beholdere på 240 l. (standardsættet):
- Restaffald + Madaffald
- Plastik + Metal
- Papir + Glas
Størrelsen på 240 l. er standardstørrelsen, men de todelte beholdere fås også i 370 liter. Nogle får automatisk en større beholder til rest/mad, hvis de i dag har en restbeholder på 190 liter, som tømmes ugentligt, mens andre selv har valgt at få større beholdere til enten rest/mad, plast/metal eller papir/glas.
Taksterne for den nye affaldsordning:
Alle beholdere på 240 l (standardsættet): 3.303 kr. per år (2.201 kr. i 2020 grundet det færre antal måneder)
Beholder til rest- og madaffald på 370 l (andre beholdere på 240 l).: 3.520 kr. per år (2.346 kr. i 2020 grundet det færre antal måneder)
Fakta
Affaldsordningen træder i kraft den 1. maj 2020
Stevnsborgerne skal fremover sortere affaldet i seks forskellige fraktioner med tømning hver 14. dag:
- Restaffald + Madaffald
- Plast + Metal
- Papir + Glas
Stevns Kommune har valgt PWS som leverandør af de nye affaldsbeholdere og Urbaser (tidligere RenoNorden) fortsætter som renovatør. Det har været et krav til den kommende renovatør at holde det sorterede affald adskilt.
Stevns Kommune leverer de nye affaldsbeholdere til stevnsboerne i marts og april 2020.
Stevnsboerne kan beholde de nuværende affaldsbeholdere, hvis de vil, og ellers vil kommunen samle dem ind. Stevns Kommuner meddeler senere, hvordan borgerne melder tilbage, hvis de gerne vil beholde deres beholdere.
Stevns Kommune opdaterer løbende stevns.dk med nye informationer.
Kommentarer