Store Heddinge

Ny antikvitetsforretning åbner i Algade på mandag

antikviteter

Store Heddinge: Mandag åbner der en ny antikvitetsforretning i Algade I Store Heddinge

Mandag den 3. marts åbner der en ny antikvitetsforretning med navnet ”Helene’s Antik m.m.” i Algade 3, der hvor smykkeforretningen Bull Jørgensens Eftf. Tidligere lå. Den godt 80 kvadratmeter store forretning vil byde på noget for enhver pris, såsom malerier, porcelæn, gamle guldspejle, møbler, lamper, sølvtøj, smykker og meget andet.

Indehaveren er Helene Birkehøj, der har samlet på smukke ting siden hun var barn. Hun har flere års erfaring som antikvitetshandler fra det Blå Marked i Haslev.

Helen Birkehøj tilbyder kunderne at de kan kigge forbi og få vurderet deres egne gamle sager og søger man noget specielt, vil Helene gerne forsøge at finde det.

På mandag vil Helene Birkehøj byde på vin, kaffe, kage og chokolade.

Forretningen vil have åbent hver tirsdag og onsdag fra klokken 12.00 til 17.30, torsdag og fredag fra klokken 10.00 til 17.30 og lørdag fra klokken 10.00 til 14.00.

Antikvitetsforretningen ”Helene’s Antik m.m.” holder åbent for første gang på mandag den 3. marts fra klokken 10.00 til 17.30 i Algade 3 i Store Heddinge.

Kommentarer