Ny billetautomat på vej til perronen i Store Heddinge
Store Heddinge: Efter flere måneders ventetid, er der endelig udsigt til, at der kommer en ny billetautomat på perronen i Store Heddinge.
Siden nytår har billetautomaten på perronen i Store Heddinge været ude af drift. Automaten blev totalskadet af et kanonslag, og siden har kunder ikke kunne købe billetter, forny periodekort eller hente forudbestilte rejsedokumenter, skriver Dagbladet.
Læs også: Hærværk på stationen i Store Heddinge
Men, der er ifølge Movias banechef, Tommy Frost, lavet en bestilling på en ny billetautomat til perronen. Det har taget så lang tid, da leverandøren ikke ville sætte en produktion i gang for så lidt.
Men, det er lykkedes Movia at koble sig på en større ordre hos fabrikken sammen med DSB og Nordjyske Privatbaner. Derfor er den nye billetautomat nu på vej til perronen i Store Heddinge.
Kommentarer