Ny foredragsrække i værestedet Café Stevnen
Store Heddinge: Onsdag starter der en foredragsrække om Grundtvig Café Stevnen i Algade
Aksel Bording, der er pensioneret skoleleder på ”Stevns friskole”, inviterer alle interesserede med på en rejse i Grundtvigs liv og levned ved tre på hinanden følgende foredrag.
Det første foredrag foregår onsdag den 30. januar.
Aksel Bording er frimenighedspræst ved Stevns valgmenighedskirke på Sydstevns samt en flittig foredragsholder.
N.F.S. Grundtvig var udover en af Danmarks største og mest produktive salmedigter, også præst. Han genfortalte Nordens tidligere ase tro i en masse sange og fortællinger.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig var derudover med at forme skolelivet i Danmark, idet mange fri- og efterskolers idegrundlag bygger på Grundtvigs og Kolds tanker omkring bondestandens uddannelse. De Grundtvig-koldske skoler er skoler, der bygger deres undervisning på Grundtvigs menneskesyn og på Christen Kolds skolesyn.
Det første foredrag finder sted onsdag den 30. januar klokklen 19:30
De to næste finder sted onsdag den 6. marts og onsdag den 13. marts, begge gange klokken 19.30.
Foredragene finder sted i det sociale værested Café Stevnen i Algade i Store Heddinge
Alle er velkomne. Det koster 35 kroner.
Kommentarer