Ny forpagter til Cafeteriet i Strøbyhallen
Strøby: Cafeteriet i Strøbyhallens idrætscenter skal have ny forpagter med virkning fra 1. januar
Cafeteriet i Strøbyhallens idrætscenter skal have ny forpagter. Nuværende forpagter Inge Larsen har opsagt sin stilling som forpagter senest med virkning fra årsskiftet. Inge Larsen har været forpagter siden 2001.
– Det er med beklagelse, at vi har modtaget opsigelsen fra Inge. Vi sætter nu en søgeproces igang, og håber at vi i løbet af et par måneder kan præsentere en ny forpagter, der sammen med AIK Fonden, vil medvirke til at øge kundetilgangen og servicen for vore mange kunder og idrætsudøvere, siger formand for AIK Fonden Bjarne Munck
Stillingen vil snarest blive opslået på idrætsforeningernes hjemmesider samt i dagspressen.
Kommentarer