Ny frivillig tradition på Stevns: ‘Frivillig Fredag’
Sidste år startede Stevns Frivillighedscenter sammen med Kultur og Fritid på en ny tradition på Stevns – fejring af ’Frivillig Fredag’.
’Frivillig Fredag’ er en national dag, som holdes over hele Danmark hvert år sidst i september. Her fejres frivilligheden, hvilket giver alle mulighed for at tage del i fællesskabet og få et kig ind i den store mangfoldighed af frivillighed på Stevns.
I år er temaet: ’Vis værdien’. På Stevns afholdes ’Frivillig Fredag’ henover weekenden den 29.september til den 1. oktober 2017.
Stevns Frivillighedscenter vil gerne igen i år invitere alle foreninger, der har lyst til at åbne dørene for jeres forening og vise jeres særlige værdi frem.
Foreninger der har lyst til at deltage og invitere indenfor til en stor eller lille aktivitet kan kontakte Stevns Frivillighedscenter på telefon 6113 1274 eller e-mail kontakt@stevnsfrivillighedscenter.dk
Stevns Frivillighedscenter sørger for fælles program og pressedækning.
Kommentarer