Livet i Kridthavet, der dækkede Danmark for 66 millioner år siden, var farligt, og nu har et nyt sensationelt fund fra Stevns Klint vist, at Kridthavets beboere har haft endnu et stort rovdyr at kigge sig over skulderen efter.

Fundet blev gjort i efteråret 2016 af den tyske amatørgeolog Stefan Lips, der var på fossiljagt på stranden nedenfor Mandehoved ved Stevns Klint. Fundet er en tand fra en type Mosasaur, der aldrig tidligere har været fundet i hverken Danmark eller Sverige.

Mosasaurne var de absolutte toprovdyr i Kridthavet, og var en slags gigantiske havvaraner, der kunne blive op til 15 meter lange. Hidtil har man kendt to typer mosasauerer fra det danske kridt, en stor form der hedder Mosasaurs hoffmani og en mindre form der hedder Plioplatecarpus.  Disse var begge aktive rovdyr, der havde stærke spidse tænder til at fange deres bytte i de åbne vandmasser med. Den nye tand, der er blevet fundet er fra en meget speciel type mosasaur med navnet Carinodens. Denne mosasaur var specialiseret i at spise byttedyr med hårde skaldele, såsom krebsdyr og muslinger. Derfor var tænderne hos Carinodens brede og afrundede, så de dannede en bred, effektiv knuseflade, når mosasauren lukkede sine kæber.

Efter Stefan Lips fandt tanden kontaktede han museumsinspektør Jesper Milàn på Østsjællands Museum, der også er formand for Danekræ Udvalget i Danmark, der ved hjælp fra sit internationale netværk, hurtigt kunne fastslå, at der var tale om en type mosasaurtand, der aldrig tidligere er fundet i hverken Danmark eller Sverige.

Tanden er nu blevet indsendt til vurdering i Danekræ Udvalget på Statens Naturhistorisk Museum og dernæst skal den beskrives videnskabeligt af Jesper Milàn i samarbejde med kolleger fra Lunds Universitet i Sverige og Naturhistorisk Museum i Maastricht, Holland.

Museumsinspektør fra Østsjællands Museum og formand for Danekræ udvalget i Danmark Jesper Milàn udtaler:

– Det er et fantastisk spændende fund, der betyder, at vi nu har bevis for, at hele tre forskellige slags mosasaurere har svømmet rundt ved Stevns for 66 millioner år siden. Denne viden vil vi nu inddrage i vores formidling til alle klintens besøgende. Stefan Lips gjorde det helt rigtige ved straks at kontakte fagkundskaben på Østsjællands Museum efter han havde fundet tanden.

– Østsjællands Museum har gennem de sidste år gjort en målrettet indsats for at kommunikere regler for indsamling langs Stevns Klint ud til både danske og udenlandske amatørgeologer, og det ser nu ud til at have båret frugt, afslutter Jesper Milàn.