Store Heddinge

Ny Jem og Fix åbner omkring 1. maj

jem_og_fix_1

Store Heddinge: Det nye Jem & Fix byggemarked ved siden af Aldi forventes at åbne omkring 1. maj  

Byggeriet af det nye Jem & Fix byggemarked ved siden af Aldi i Rengegade i Store Heddinge er i fuld gang. Det er Scandinavian Property Development, der blandt andet har bygget Jem & Fix i Faxe, der står for byggeriet.

Læs også: Ingen protester mod nyt byggemarked

– Vi er i fuld gang og havde gerne set, at jorden havde været lidt mere tør. Men vi går i øjeblikket ud fra, at tidsplanen holder, og vi kan have en Jem og Fix-butik stående klar i løbet af det sene forår, så man skal kan åbne omkring 1. maj, siger Stig Holmboe, der er partner i Scandinavian Property Development til Dagbladet.

Der er i dag omkring 90 Jem & Fix forretninger i Danmark og virksomhedens ambition er at nå op på 125, fordelt over hele landet.

Forretningen får cirka 1000 kvadratmeter under tag og et 800 kvadratmeter stort areal udendørs til blandt andet trævarer.

Kommentarer