Store Heddinge

Ny lægeklinik åbner i Store Heddinge

Nordic Medicare åbner en ny lægeklinik med to fastansatte speciallæger samt en konsultationssygeplejerske i Store Heddinge.

Mandag den 3. juli åbner Nordic Medicare en ny lægeklinik med to fastansatte speciallæger samt en konsultationssygeplejerske Sydbanks tidligere lokaler i Algade 19 i Store Heddinge.

Den nye lægeklinik åbnes på opfordring fra Region Sjælland, fordi Stevnslægerne for nylig har måttet stoppe for tilgangen af nye patienter på grund af lægemangel. Læge Henrik Malchow-Møller stopper og det har ikke været muligt for lægehuset i Store Heddinge at finde en ny læge. Derfor må de også sige farvel til omkring 2.000 patienter per 1. juli, da de fremover kun er fem læger.

Læs også: Stevnslægerne lukker for tilgang af nye patienter

Når Nordic Medicare har valgt at åbne lægeklinikken i netop de tidligere banklokaler, skyldes det at der er et rigtigt godt ventilationsanlæg.

Nordic Medicare er leverandør til sundhedssektoren inden for rekrutteringsydelser, drift af egne lægeklinikker samt IT-løsninger. De driver i forvejen en lang række tilsvarende lægeklinikker rundt omkring i Danmark, blandt andet i Nakskov, Horslunde, Nykøbing Falster og Maribo.

– Vi glæder til os til at sikre borgerne i Store Heddinge en superklinik med maksimal tilgængelighed, konstant minimal ventetid, højeste kvalitet i behandlingerne og maksimal patientsikkerhed, oplyser Nordic Medicare.

Kommentarer