Ny maleriudstilling på Rådhuset i Hårlev

Hårlev: Guri Bøtting fra Køge udstiller på rådhuset i Hårlev fra den 12 juni til 7. august 2012
– Jeg nyder at male og jeg bliver inspireret af dagen og årstiderne og naturen omkring mig. Mine billeder opstår undervejs i processen, ofte er det farverne og en stemning, der bestemmer motivet, de fortæller en historie. fortæller Guri Bøtting til www.stevns.dk.
– Mine abstrakte billeder bliver til i selve arbejdsprocessen, og jeg lader mig inspirere af farver, lys og musik undervejs. Det er derfor op til beskueren, at bruge fantasien og finde indhold og figurer i billedet. Det spændende er, at hvert menneske er unik og finder sin egen fantasi og verden i billederne. Mine billeder er lyse og optimistiske i farverne, og farverne i naturen og moden inspirerer mig meget, og intuitivt bliver jeg ofte inspireret til at male i bestemte farver.
Alle er velkomne til at komme indenfor for at se billederne i Rådhusets åbningstid.
Kommentarer