Strøby Egede

Ny mand i lyseblåt hos Stevns Floorball

allan_sunke_stevns_floorbal

Strøby Egede: Stevns Floorball har en indgået aftale med Allan Sunke for den kommende sæson

Efter et langt forløb hvor parterne har set hinanden lidt an henover sommeren, har Allan Sunke nu givet endeligt tilsagn om at spille i den lyseblå trøje.

– Allan Sunke, 34 år, har tidligere optrådt for både Solrød Floorball Team og Vallensbæk Floorball. Allan Sunke er en lille, væver og hurtig spiller som er farligst fra positionen som wing. Kva sit hårde og meget præcise slagskud vil Allan være en konstant trussel mod alle hold i 2. division, fortæller formand Mark Vinther.

– Derudover har Allan Sunke et fantastisk hurtigt antrit, hvilket helt givet vil give vores offensiv yderligere strenge at spille på. At Allan så tillige er en meget sympatisk person, gør ham jo kun yderligere værdsat, slutter formanden.

Om skiftet siger hovedpersonen selv:

– Jeg syntes at Stevns Floorball har et enormt godt setup, hvor mange frivillige kræfter trækker læsset i den helt rigtige retning. Organisatorisk er klubben et sted, hvor mange andre klubber kunne lære noget.

– Derudover bliver jeg forenet på banen med Anders Grimm, Jesper Stoico og Anders Vesth som jeg alle tidligere har spillet sammen med i Solrød. Det har gjort skiftet nemmere og så gør det mindre, at jeg har lang afstand fra min bopæl til Stevns. Jeg vil gøre mit til at sikre en god placering til holdet og meget gerne en oprykning til 1. division, udtaler Allan Sunke.

Se mere på www.stevnsfloorball.dk.

Foto: Allan Sunke kommer til at spille med nummer 6 hos Stevns Floorball.

Kommentarer