Ny motionsform i egnens kirketårne
Stevns: Hjerteforeningens Motionsklub på Stevns har fået en god idé og inviterer nu alle interesserede til at dyrke en ny motionsform, nemlig kirketårnsvandringer
Hjerteforeningens Motionsklub Stevns inviterer til alternativ motion i nogle af landets ældste bygningsværker, nemlig kirketårnene, der som bekendt er bygget i en tid uden elevatorer. Der er således rig mulighed for at blive forpustet på trapperne, men der er også en øjeblikkelig belønning, nemlig en pragtfuld udsigt.
Repræsentanter fra Hjerteforeningen vil være til stede og hjælpe alle med at komme sikkert op og ned ad trapperne i kirketårnet.
Menighedsrådene vil desuden sørge for at repræsentanter fra den enkelte kirke vil stå til rådighed med informationer om kirken.
Al adgang til kirketårnene sker på eget ansvar.
Yderligere oplysninger om motionsklubben fås på deres hjemmeside
Datoer for kirketårnsvandringerne:
- Varpelev Kirke, onsdag den 8. august, klokken 18.30-20.00.
- Havnelev Kirke, onsdag den 15. august, klokken 18.30-20.00.
- Valløby Kirke, onsdag den 22. august, klokken 18.30-20.00.
- Magleby Kirke, onsdag den 29. august, klokken 18.30-20.00.
- Vråby Kirke, onsdag den 5. september, klokken 18.00-19.30.
Kommentarer