Strøby Egede

Ny S-formand vil gøre politik attraktivt for yngre

Strøby Egede: Generationsskiftet i Socialdemokratiet i Stevns Kommune er på plads, men dermed er opgaven ikke løst, mener den nye formand Betina Baden

Som helt nyvalgt er der særligt én fremtidig opgave, som Betina Baden straks ved udnævnelsen havde fokus på. Der skal flere yngre vælgere i foreningen, fastslår hun.

– Et generationsskifte sker jo ikke bare ved, at vi har fået en ny og yngre bestyrelse. Vi skal også arbejde på at vidensdele, så de garvede kræfter får lejlighed til at dele ud af deres erfaringer med dem, som skal fortsætte arbejdet, fastslår Betina Baden.

Hun vil derfor have stort fokus på at gøre det politiske arbejde i Socialdemokratiet i Stevns Kommune attraktivt at deltage i. Hvordan det gøres, vil hun diskutere med bestyrelsen.

– Yngre mennesker, eller familier med børn, vil være en naturlig del af vores kommende medlemmer, fastslår hun overfor Stevns.nu.

Kommentarer