Hårlev

Ny skolestruktur sendt i høring

Stevns Kommune: Beslutninger om ny skolestruktur og eventuelle skolelukninger er udskudt til efter sommerferien

Børneudvalget er dybt uenige om den nye skolestruktur og nu vil Thor Grønbæk (K) og Mogens Hansen (S) have sagen om en ny skolestruktur behandlet i Kommunalbestyrelsen.

Et uenigt Børneudvalg har valgt ikke at pege på én bestemt model til kommunens fremtidige skolestruktur.

I stedet besluttede et flertal bestående af Hans Christian Rasmussen (SF) samt Mogens Haugaard og John Tange (V) at sende arbejdsgruppens fire scenarier i høring hos skolebestyrelser og medarbejdergrupper.

Yderligere oplysninger:

Stevns Kommunalbestyrelse har nedsat arbejdsgruppe, der har udarbejdet et samlet forslag til ændret skolestruktur i Stevns Kommune, således at bygningskapaciteten tilpasses udviklingen i elevtallet.

Arbejdsgruppen har arbejdet med 4 scenarier og vurderet besparelserne ved at ændre på antal undervisningssteder:

  • Scenarie 1 – Totaloptimering til 3 matrikler: Hårlev, Erikstrup og Strøby
  • Scenarie 2 – Delvis optimering til 4 matrikler: Hårlev, Erikstrup, Strøby og Skelbæk
  • Scenarie 3 – Delvis optimering til 4 matrikler: Hårlev, Erikstrup, Strøby og Boestofte
  • Scenarie 4 – Delvis optimering til 4 matrikler: Hårlev, Erikstrup, Strøby og Hellested

Børneudvalget besluttede på mødet den 26. juni at den endelige rapport fra arbejdsgruppen skal sendes i høring blandt skolebestyrelser og i MED-udvalg indtil den 20. august.

Kommentarer