Ny tyrkisk Buffet hos Byens Restaurant
Store Heddinge: Med en ny tyrkisk buffet håber Byens Restaurant at kunne puste nyt liv i Algade
Brolægningen i Algade, Store Heddinge er nu så vidt fremskredet, at Byens Restaurant har valgt at tilbyde en tyrkisk buffet hver uge fra torsdag til lørdag. Som chefkok Cømert Tirpan siger:
– Indtil nu har gaden lignet et månelandskab, men nu må man tro, at graveriet er overstået, så gæsterne kan komme sikkert ind.
Fortovet ud for restauranten er endnu ikke færdigt, men Tirpan siger.
– Samtidig med at vi gerne vil prøve noget nyt, som trækker gæster til restauranten, er det vores ønske, at vi kan medvirke til, at Algade igen bliver det travle hovedstrøg, den var før arbejdet begyndte. Sagen er jo, at man kan shoppe i butikkerne, hvorefter man spiser hos os og på den måde få en god oplevelse.
uffeten tilbyder tyrkiske retter, der er lavet til lejligheden, hvilket vil sige, at det ikke er de samme retter, der går igen og igen. Samtidig har chefkokken taget højde for danske ganer, eller som han siger:
– Vi er stolte af vort hjemlands mad, men vi er også danskere, så det drejer sig om at have noget for enhver.
Prisen per kuvert er 130 kroner. Bordbestilling er nødvendig, man kan reservere plads på telefon 56 50 35 10.
Buffeten serveres første gang torsdag den 31. oktober og herefter hver uge på torsdage, fredage og lørdage fra klokken 17:00 til 21:00 på Byens Restaurant, Algade 16 i Store Heddinge
Foto: Cømert Tirpan (fotograf: DanWriter)
Kommentarer