Store Heddinge

Ny vinforretning åbner i pakhuset til februar

nybom_vine_1

Store Heddinge: Nybom Vine åbner en ny vinforretning i det gamle pakhus i baggården til  Algade i Store Heddinge til februar

I begyndelsen af februar åbner Nybom Vine en vinforretning i det gamle pakhus i baggården til  Algade 12, også kendt som i Grønvolds Gård i Store Heddinge.

Nybom Vine blev stiftet i 2009 af sommelier Nicoline Nybom, der bor i Rødvig. Hun har mere end 20 år erfaring indenfor restaurations- og vinbranchen. Blandt andet som ejer af den tidligere Michelin restaurant ”MR”, som blev solgt fra, kort efter den fik sin første stjerne.

Nicoline Nybom har de seneste fem et halvt år har drevet en kombineret engros-virksomhed og butik i Solrød Center. Men et ønske om, at finde større lokaler kombineret med et ønske om, at kunne tilbringe mere tid sammen med sin mand og deres to børn familien, betyder at Nicoline nu flytter butikken til det omkring 1.000 kvadratmeter store pakhus. Butikken i Solrød er lukket.

– Der vil blive arrangeret vinsmagning, vinskole med mere. Pakhuset vil faktisk være ideelt til forskellige vinarrangementer, siger Nicoline Nybom til Dagbladet.

Nybom Vine vil fremover have åbent fredag og lørdag.

 

Kommentarer