Lyderslev

Nyd udsigten fra kirketårnet i Lyderslev onsdag

lyderslev_kirke

Stevns: Hjerteforening inviterer på onsdag alle nysgerrige op i kirketårnet i Lyderslev

Hjerteforeningens Motionsklub på Stevns inviterer på onsdag på den tredje af fem kirketårnsvandringer på Stevns.

Onsdag den 21. august er turen kommet til kirketårnet i Lyderslev. Mellem klokken 18.30 og 20.00 kan man komme op i tårnet og nyde den formidable udsigt. Der vil være repræsentanter fra det lokale menighedsråd tilstede, så man kan få besvaret spørgsmål undervejs. Motionsklubben stiller med hjælpere, så man både kan komme sikkert op ad trapperne og ned igen.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Adgangen til kirketårnene sker på eget ansvar.

Der er adgang til kirketårnet i Lyderslev Kirke onsdag den 21. august mellem klokken 18.30 og 20.00.

De to næste kirketårnsvandringer foregår:

  • Hårlev Kirke onsdag den 28. august mellem klokken 18.30 og 20.00.
  • Himlingøje Kirke onsdag den 4. september klokken 18.00 til 19.30.

Kommentarer