Den nye biblioteksleder vil gerne møde brugerne
Stevns Kommune: Den nye biblioteksleder May-Britt Diechmann vil rigtigt gerne møde bibliotekernes brugere.
Den 1. april fik Stevns Bibliotekerne ny leder, May-Britt Diechmann. Hun er oprindeligt fra Næstved, men i de seneste 11 år har hun været teamleder i Varde Kommunes biblioteksvæsen. Nu ønsker hun at blive klogere på de lokalsamfund som omkranser de tre lokale biblioteker.
– det er nemlig ganske forskellige lokalområder har jeg erfaret. Jeg er primært ude for at lytte, hvad kan vi blive bedre til, hvordan ser brugerne os, hvordan kan vi hjælpe når vi ikke er der (de åbne biblioteker), hvad kunne brugerne ønske sig. I virkeligheden er emnerne op til borgerne, siger May-Britt Diechmann og hun fortsætter:
– Pointen er, at jeg rigtig gerne vil møde bibliotekernes brugere – ikke blot lånere men brugere i al almindelighed. Biblioteket bruges nemlig til meget andet en lån af bøger. Også gerne borgere som pt. ikke benytter bibliotekerne.
Man kan møde Maybritt Diechmann på følgende datoer:
- Torsdag den 9. juni fra klokken 19 til 21 på biblioteket i Hårlev.
- Mandag den 13. juni fra klokken 19 til 21 på biblioteket i Store Heddinge.
- Mandag den 20. juni fra klokken 19 til 21 på biblioteket i Strøby Egede.
May-Britt Diechmann vil også meget gerne i kontakt med lokale foreninger og andre samarbejdspartnere, som finder det relevant at tage en snak med den nye leder af Stevns Biblioterne.
Man kan kontakte May-Britt Diechmann på telefon 21 15 69 85 eller via e-mail maybritd@stevns.dk.
Kommentarer