Nye Borgerlige holder generalforsamling
Siden generalforsamlingen i ’Nye Borgerlige’ i november 2016 er medlemstallet vokset med mere end 10 procent og interessen for Nye Borgerlige er forsat stigende.
Onsdag den 18. januar klokken 18 afholder ’Nye Borgerlige’s lokale partiforening i Faxe kredsen, der består af Faxe og Stevns kommune, den årlige generalforsamling på Frivillighedscenteret i Hårlev.
Læs også: Nye Borgerlige har stiftet lokalafdeling i Faxe kredsen
– Nye Borgerlige ser frem til kommunalvalget, hvor vi forventer at opnå repræsentation i både Faxe og Stevns kommunalbestyrelser, men først skal vi afholde vores årlige generalforsamling, hvor der skal vælges medlemmer til bestyrelsen, oplyser Henrik Nielsen, formand for Nye Borgerlige i Faxe-kredsen.
På generalforsamlingen deltager også Jesper Hammer, organisatorisk næstformand hos Nye Borgerlige samt byrådsmedlem i Allerød, med et indlæg om hans politiske virke.
Kommentarer