Store Heddinge

Nye ejere på Mølleager i Højerup

Højerup: Mølleager Bed and Breakfast i Højerup har fået nye ejere, Per og Thomas Strøm Schildt fra Skibby

Annette Persson og Henrik Klarskov har solgt Mølleager Bed and Breakfast på Højerup Bygade til Per og Thomas Strøm Schildt fra Skibby. De overtog Mølleager medio 2002 og gennemrenoverede stedet inden de i 2004 åbnede Mølleager Bed and Breakfast.

Mølleager er en firlænget gård, på Højerup Bygade, 300meter fra Stevns Klint. Der er nu i alt tyve overnatningsmuligheder fordelt på fire store lejligheder og resten i dobbeltværelser med alle tilhørende faciliteter.

Det nye værtspar overtog Mølleager den 1. april, og de har planlagt at åbne den 1. maj. Men de er allerede klar til at modtage bookninger på telefon 4251 0288

Man kan følge Mølleager Bed & Breakfast og det nye værtspar på Facebook

Kommentarer