Nye erhvervsnetværk sætter fokus på lystfiskerturismen
Stevns Kommune: Fishing Zealand vil nu danne lokale netværk, hvor medlemmer kan drage nytte af hinandens kompetencer og produkter.
Mandag den 7. november mødes virksomheder, der har aktiviteter indenfor lystfiskerturismen for at danne en erhvervsklynge, der i fællesskab arbejder på at skabe fælles events og nye forretningsområder.
Fishing Zealand består af Danmarks Sportsfiskerforbund, adskillige kommuner på Sjælland og øerne og frivillige lystfiskere, der samarbejder med lokale virksomheder og turistorganisationer om at udvikle en bæredygtig lystfiskerturisme og forbedre fiskemulighederne i hele regionen.
Projektet gaver ikke blot lystfiskerturismen og den lokale erhvervsvækst, men også miljøet og lystfiskerne. Derfor arbejder Fishing Zealand nu på, at danne lokale netværk, hvor medlemmer kan drage nytte af hinandens kompetencer og produkter.
Disse erhvervsklynger skaber et forum, hvor det er muligt at udvikle tilbud rettet mod lystfiskerne, så de bliver længere og bruger flere penge i området. Der vil derfor være særlig fokus på produktudvikling, udvikling af fælles events og nye forretningsområder.
Bliv en del af en erhvervsklynge
Mandag den 7. november mødes alle interesserede erhvervsdrivende, der enten har lystfiskerturisme som forretningsområde, eller som ønsker at få det. Det er ganske gratis at deltage både i mødet, men også i netværket fremadrettet. Erhvervsklyngen giver virksomhederne adgang til en stærk markedsføringsplatform, hvorfor deres aktiviteter indenfor lystfiskeri kan opnå langt større synlighed end ellers.
Mødet foregår mandag den 7. november fra klokken 10 til 12 i Stevns Fyrcenter, Fyrvej 2 i Store Heddinge.
Det er gratis at tilmelde sig.
Man tilmelde sig på billetto.dk eller til kommunikationskonsulent Andrea Marchsteiner på telefon 2476 4001 eller e-mail andrea@stevnserhvervsraad.dk.
Kommentarer