Store Heddinge

Nye it-kurser på Stevns Bibliotekerne

it-kursus-bibliotek-stevns2

Stevns Kommune tilbyder igen en række af internemt-kurser – denne gang med to helt nye kurser

Hvorfor ikke bruge lidt af efteråret og vinteren på at dygtiggøre dig i it – eller lære det helt fra bunden af? Måske få et kursus genopfrisket? Benyt dig af Stevns Kommunes gratis it-kurser, der holdes på – og af – bibliotekerne.

Denne gang tilbydes også to helt nye kurser – nemlig ”Digital post – avanceret brug” og ”Sikkerhed”.

Kurserne i digital post er nu delt i tre kurser, hvilket både giver mere tid OG mulighed for at lære de lidt mere avancerede funktioner. Dette har været et stort ønske fra tidligere kursister! Hvert kursus kan dog tages alene, hvis man kun har brug for lige dén del.

Kurset i sikkerhed handler om, hvordan du beskytter din identitet, pc, dokumenter, fotos mm, og også hvad du skal passe på, hvis/når du handler på nettet. Kurset leverer ikke færdige løsninger (da der er rigtig mange forskellige) – vi gennemgår mulighederne, så du hjemme kan vælge i fred og ro – og dermed sikre dig selv og din pc.

Man kan plukke de kurser ud, man har brug for – eller tage hele serien, hvis man er begynder.

Hvert kursus varer 2 timer, og der er nyt emne hver gang. Du skal tilmelde dig hvert enkelt af de kurser

du vil gå på.

kursus_Stevns

Det handler kurserne om:

Tæm musen: Kom i gang med at bruge pc og mus.

Internet: Lær at gå ind på en hjemmeside og finde rundt dér – og at søge med Google.

E-mail for nye brugere: Lær at sende og modtage mails.

E-mail for øvede brugere: Lær at oprette mapper og vedhæfte billeder/dokumenter og lignende.

NemID: Hvad er NemID – og hvordan bruger du det?

Digital post – grundlæggende: Hør om digital post, lær at åbne/læse din digitale post, bruge borger.dk og ”Min side”.

Digital post – udvidet: Lær mere om digital postkasse – bl.a. at sende digital post og oprette mapper til din post (arkivere).

Digital post – avanceret brug: På dette kursus kan du lære, hvordan man lægger dokumenter ind i din digitale postkasse fra din pc (f.eks. kopi af pas, værdigenstande mm). Vi ser også på, hvordan du kan tilmelde dig digital post fra private selskaber – og til sidst:

Hvordan du videresender post fra din digitale postkasse til en ganske almindelig e-mailadresse.

Sikkerhed: Du hører om vigtigheden af at beskytte din identitet, pc, dokumenter, fotos mm på nettet og hvilke muligheder der er. Du hører også om, hvad du skal være opmærksom på, hvis/når du handler på nettet. Kurset giver ikke færdige løsninger, men viser dig, hvilke muligheder der er i dag!

Tilmelding:

Tilmelding begynder torsdag den 27. august 2015 kl. 14 – ved personligt fremmøde eller pr. telefon til Jane Andersen på tlf.nr. 5657 5360,

Kommentarer