Nye kørekortregler betyder færre lærepladser
Store Heddinge: Motorcykelværksteder stopper for tilgangen af unge lærlinge på grund af de nye kørekortregler
De nye kørekortregler, der træder i kraft den 19. januar, siger at unge under 22 ikke må køre på motorcykler i voksenstørrelse. Samtidigt må de unge mellem 18 og 20 år ikke længere køre på motorcykler med motorer større end 125 kubikcentimeter eller har mere end 15 heste.
De unge lærlinge på motorcykelværkstederne kan derfor ikke længere prøvekøre de motorcykler, de skal reparere eller servicere. Det har fået værkstederne til at stoppe for tilgangen af unge lærlinge.
Det kan ifølge formanden for Motorcykelforhandlerforeningen, John Tange fra Holtug, betyde døden for motorcykelværkstederne. Det skriver P4 Sjælland.
– Konsekvensen bliver, at der ikke bliver taget flere unge lærlinge ind og at det bliver cykelsmeden eller automekanikeren, der reparerer motorcykler, siger John Tange, der er motorcykelforhandler i Holtug og formand for Motorcykelforhandlerforeningen.
– Vi kommer til at tage flere elever i skolepraktik, siger uddannelseschef Carsten Erichsen fra CELF i Nykøbing Falster, der uddanner motorcykelmekanikere. Han bekræfter at branchen holder igen med at ansætte unge lærlinge.
De nye kørekortregler kan ses her på Politiets hjemmeside.
Kommentarer